Julemødet var igen i år nærmest et tilløbsstykke med 36 deltagere, som fik et meget interessant og farverigt foredrag om instrumentering af Mars køretøjer og kemiske analyser på Mars. Efter foredraget bød Selskabet på varm gløgg, klejner og en enkelt juleøl.
kl. 17.15 i Aud. 10 (svalegangen 1. sal) på H.C. Ørsted Instituttet
Analytisk kemi på Mars
Morten Bo Madsen
Mars gruppen, Ørsted
Laboratoriet,
Niels Bohr Institutet for Astronomi, Fysik og Geofysik, KU
NASA's
to Mars-rovere, Spirit og Opportunity har nu været aktive på Mars i næsten et
år. Missionen vil blive beskrevet i korte træk med speciel vægt på de
videnskabelige instrumenter om bord. Det vil blive beskrevet - også med
eksempler fra andre missioner, hvordan man i almindelighed sammensætter
instrumentation til en sådan planetar mission og hvordan udvælgelsen sker. Også
de specielle vilkår, hvorunder disse instrumenter skal kunne anvendes på
overfladen af Mars vil blive beskrevet. Endelig vil der blive givet eksempler på
de resultater, der er opnået ved hjælp af de medbragte instrumenter.
Efter foredraget bydes på glögg, mm.
Tilmelding til Bjarne W. Strobel senest tirsdag den 7.
december.
Email: bjwe@kvl.dk, eller tlf. 3528 2411.
Alle interesserede er velkomne!